Praktisk info for børnehaven

Praktisk info for børnehaven

En vigtig forudsætning for at give børnene sunde kostvaner er, at de har oplevelsen af, at sund mad er indbydende og lækkert, og tilmed sjovt at tilberede. Når vi inddrager børnene i madlavningen, får de udover selve glæden ved at være med til at lave maden også en forståelse for, hvor madvarerne kommer fra. (“fra jord til bord”). Vi oplever, at mange børn ofte er meget sultne hen ad eftermiddagen. Derfor medbringer forældrene på skift (efter en plan) eftermiddagsmad til alle børnene.

I forbindelse med måltidet lærer vi børnene forskellige regler for, hvordan man spiser (“bordskik”), bl.a. at lytte til hinanden og bede om det, de har brug for, samt om hygiejne. Dette er med til at gøre barnet hensynsfuld, selvstændig og selvhjulpen.

RESEN FRISKOLE &
NATURBØRNEHAVE 

Lucernemarken 14a
Resen, 7600 Struer
Denmark