Vores hverdag

Afhentning
Det er en selvfølge for os, at vi hver dag får sagt ordentlig farvel til alle vores børn.
Ofte vil vi jo også gerne fortælle lidt om, hvordan jeres barns dag er gået. Fællesbeskeder bliver skrevet på tavlen i gangen.
Hvis jeres barn en dag bliver hentet af en anden, skal vi være underrettet herom.
Ved afhentning om fredagen, bedes I tømme jeres barns garderobe, så der kan blive gjort rent.

Fødselsdag
En fødselsdag er noget helt særligt, og vi er altid klar til at holde den i børnehaven, men vi kommer også gerne hjem på besøg hos jer – det vælger I.

Børnehaven laver en gave til fødselsdagsbarnet fra hele børnehaven.

Goddag
Når dit barn kommer om morgenen, er det vigtigt det føler sig velkommen.
Vi skal huske, at børn har forskellige behov – nogle siger selv farvel, mens andre har brug for lidt hjælp og omsorg. Vi vinker gerne med jeres børn, og får dem sat godt i gang med dagen.
Vi vil rigtig gerne, hvis jeres barn kommer senest kl. 9, så det kan deltage i dagens aktiviteter – hvis I kommer senere – eller holder fri, vil vi gerne vide det.

Legetøj
Det kan være rart, at have sit eget legetøj med, MEN…det kan også give anledning til konflikter.
Må andre lege med det? Bliver det væk? Går det i stykker? Hvis jeres barn tager legetøj med,
tager vi ikke ansvar for beskadigelse eller tab.

Traditioner
Året har sin gang, med skiftende årstider og højtider. Vi elsker traditioner.
Fastelavn, den årlige overnatning i børnehaven, påske, mors dag, fars dag, udflugt med skolen,
sommerfest, høstfest, gæste-bedstedag, motionsdag, halloween, børnehavens fødselsdag og jul
er nogle af de ting vi vægter højt.
Vi elsker forberedelserne – og giver os god tid til at fordybe os i det vi laver.

Tøj
Jeres barn skal have godt med skiftetøj med i børnehave.
Hos os er vejret ingen hindring for at komme ud, det kræver bare den rigtige påklædning. HUSK
tøj der passer til årstiden.

En god flyverdragt, handsker/luffer, hat/elefanthue og vandtættestøvler er nødvendigt om vinteren… 

Husk hjemmesko til indendørs brug.

Regntøj, termotøj og gummistøvler er nødvendigt hele året rundt.
Husk at fodtøjet skal være noget jeres barn går godt i, det er vigtigt, vi passer godt på de små fødder.

Sygdom
Desværre sker det jo, at jeres barn bliver syg.
Børnehaven modtager ikke syge børn.
Det er vigtigt at I ringer og informerer os ved sygdom.
Naturbørnehavens telefonnummer er: 97 86 18 25
Bliver jeres barn syg, mens det er i børnehaven, vil I som forældre blive kontaktet, så jeres barn
kan komme hjem og blive frisk igen.
Giv altid besked, hvis I får nyt tlf-nummer, skifter arbejde eller lignende…
Det er vigtigt, vi kan få fat I jer.

RESEN FRISKOLE &
NATURBØRNEHAVE 

Lucernemarken 14a
Resen, 7600 Struer
Denmark