Værdigrundlag

Værdigrundlag

Det er skolens formål at drive en Grundtvig-Koldsk friskole fra 0. – 8. klasse efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler. 

Det betyder dermed også, at vi skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, samt at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. 

Vi vil drive en skole, hvor eleverne vil være en del af et fællesskab, hvor de vil møde og opleve tryghed, tillid og trivsel i hverdagen samtidig med, at solide og nyttige kundskaber indlæres. Vi bestræber os på at møde eleverne på deres niveau, og derfor er en differentieret undervisning en fast og naturlig del af vores hverdag.  

Vi ønsker at udvikle det hele menneske, hvor håndens, åndens og fantasiens kræfter mødes i et samspil mellem elever, lærere og øvrige voksne på skolen.  

Derudover præges vores hverdag af respekt, humor, åbenhed, ærlighed og engagement fra både elever, lærere og forældre. 

Vi vil gerne, at vores elever oplever en gensidig respekt og ansvar for hinanden, vores skole og dens egenart.