Støtte og PPR

Læsevejleder
På Resen Friskole har vi en læsevejleder tilknyttet. Vi sprogscreener og tester for ordblindhed som på andre skoler. Bliver man testet ordblind, kan man få en IT-rygsæk med de redskaber der skal til, for at kunne have de samme vilkår for læring som alle andre. Udover IT-rygsækken laver desuden en handleplan for eleven, samt bruger tid på at lære både eleven og forældrene at bruge disse programmer. IT- rygsækken følger altid med videre i uddannelsessystemet.

Boosterhold
Børns indlæring er meget forskellig. Nogle børn lærer hurtigt mens andre har det lidt sværere. For de børn der har brug for lidt ekstra tid og hjælp til at få det elementære på plads, er et booster hold ofte en rigtig god løsning.
På Resen Friskole laver vi små boosterhold, hvor vi laver faglige løft for de elever, som har brug for et boost i dansk eller matematik. Kurset er intensivt, og kører 8 uger ad gangen. For at deltage på holdet, skal hjemmet være indstillet på, at der i denne periode skal arbejdes ekstra derhjemme. Efter 8 uger laves der en status og en vurdering af, om eleven skal fortsætte, eller om indsatsen har haft en ønskelige effekt.

Specialpædagogisk bistand
Nogle børn kan være særligt udfordrede, og har brug for ekstra hjælp og støtte til at klare skoledagen. Børn på friskoler har præcis de samme muligheder for at få specialundervisningshjælp som de børn, der går i de kommunale skoler. Det vil sige, at man ved hjælp af PPR og pædagogisk/psykologiske udredninger kan søge ekstra støtte til sit barn, når de går i en almen klasse. Det er PPR der afgør, om dit barn har mulighed for dette.
Resen Friskole har ikke specialklasser, dog har vi god mulighed for at have børn i klasserne, som er brug for lidt ekstra støtte – Har I spørgsmål herom, er altid velkomne til at kontakte os.